Vagttelefon
Ring til vagttelefonen på tlf. 87 34 41 80 – uden for Servicecentrets åbningstid
Her vil vagten behandle din henvendelse og sørge for hjælp, hvis problemet i din bolig er af uopsættelig karakter. Uopsættelig betyder, at det er ting, der nødvendigvis skal repareres og absolut ikke kan vente til, det bliver hverdag igen.
Som det altid har været tilfældet, skal du fortsat selv betale for vagtudkaldet:
- Hvis fejlen skyldes dine egne installationer (vaske- og opvaskemaskine, fjernsyn , lamper m.v.)
- Hvis du selv er skyld i, at et afløb er stoppet (f.eks. bleer i toilettet, hår i håndvasken og manglende vedligeholdelse)
- Hvis du tilkalder hjælp til en sprungen sikring
- Hvis der mangler strøm, fordi el-regningen ikke er betalt.
Et vagtudkald koster ca. 3.500 kr.
Du skal ikke betale for vagtudkald:
- Hvis afløbet er totalt stoppet og du hverken kan bruge toilettet og håndvaskene
- Hvis der mangler varme (vinter)
- Hvis der ikke er strøm- eller vandforsyning i boligen
- Hvis der er ituslåede ruder
- Hvis der er skader ved brand, indbrud, storm og lign.
OBS: Hvis du kontakter andre håndværkere end via Århus Omegns vagttelefon, vil du altid selv komme til at betale for det udførte arbejde.