Engagér dig
Beboerdemokratiet er det helt særlige ved at bo i en almen boligforening - grundstenen kan man kalde det. Ved at tage del i beboerdemokratiet kan du få indflydelse på din bolig og dit boligområde. Det vigtigste, i forhold til at sikre et godt beboerdemokrati er, at du engagerer dig og tager ansvar.
Du kan engagere dig på forskellige niveauer alt efter, hvad du har tid og overskud til, enten med en bestyrelsespost eller uden en bestyrelsespost.
Med en bestyrelsespost:
- Som medlem af repræsentantskabet, som er Århus Omegns øverste myndighed (repræsentantskabsmedlemmer udpeges af afdelingsbestyrelserne blandt afdelingens beboere)
- Som medlem af organisationsbestyrelsen (organisationsbestyrelsensmedlemmer vælges blandt repræsentantskabets medlemmer)
- Som medlem af afdelingsbestyrelsen i din afdeling (afdelingsbestyrelsesmedlemmer vælges af afdelingens beboere)
Uden en bestyrelsespost:
- Ved at støtte op om og hjælpe ved afdelingsarrangementer. Afdelingsbestyrelserne har altid brug for engagerede beboere, som er villige til at tage ansvar og være med til at løfte nogle af de mange praktiske opgaver, der er forud for, under og efter gennemførelse af aktiviteter (sommerfest, fastelavnsfest, juletræsfest, eidfest etc.)
- Ved at komme med gode forslag til din afdelingsbestyrelse. Har du en god idé til en aktivitet i dit boligområde, kan du gå til afdelingsbestyrelsen, som måske kan hjælpe dig med at komme videre med din idé
- Ved at møde op til det årlige afdelingsmøde
På det årlige afdelingsmøde har du mulighed for at påvirke, hvem der sidder i din afdelingsbestyrelse, du kan fremsætte forslag til behandling på afdelingsmødet og ikke mindste benytte din stemmeret til at præge afstemningsresultatet.
Afdelingsmødet er altså en måde, hvorpå afdelingens beboere direkte kan gøre deres indflydelse gældende.