Fraflytningssyn
Inden fraflytning bliver din bolig og dit pulterrum synet af en medarbejder fra vores synsteam. Senest 8 dage forinden vil du blive indkaldt til at deltage i dette fraflytningssyn.
Få et prisoverslag
Hvis du deltager i synet, får du et prisoverslag på, hvad istandsættelsen forventes at koste dig. Hvis du ikke har deltaget i synet, eller hvis synsmedarbejderen ikke under synet har kunnet prissætte istandsættelsen, vil du senest 14 dage efter synet modtage en synsrapport med et prisoverslag. Når alle regninger er i hus, modtager du den endelige flytteafregning. Udgifterne til istandsættelsen trækkes fra dit indskud. Efter boligen er istandsat, vil du få udbetalt eventuelt resterende indskud.