Nyt køkken
I de fleste afdelinger i Århus Omegn, har du mulighed for at bruge reglerne om råderet, til at få udskiftet dit køkken. Ved at foretage denne udskiftning over råderetten, har du mulighed for at afdrage dit nye køkken over huslejen. Herunder kan du læse nærmere om dine muligheder.
Det kan du
Det er muligt at benytte firmaerne "Kreum" og "Svane" til modernisering af køkken.
Ønsker du at udskifte køkken, skal du udfylde blanketten "Ansøgning om udskiftning af køkkenelementer" på Min side. De vil modtage et svar fra administrationen om, hvorvidt din ansøgning er godkendt. Når du har modtaget en godkendelse fra driftsafdelingen, kan du besøge et af de to køkkenfirmaer vi samarbejder med (se herunder), for at få udarbejdet et samlet projekt for dit nye køkken.
Svane Køkkenet, Vintervej 9, 8210 aarhus V - tlf. 86 19 18 88 - jvi@svane.com Kreum Køkken, Bredskiftevej 20, 8210 Aarhus V - tlf. 29 68 62 00 - jv@kreum.dk |
De samlede udgifter finansieres over 15 år, dog ikke hvis nuværende køkkenelementer er finansieret via huslejen og endnu ikke er indfriet.
Overstiger udgiften finansieringsbeløbet, skal lejer selv betale forskellen.
Udgiften er boligstøtteberettiget.
Du kan kontakte Servicecentret på service@aarhusomegn.dk hvis du ønsker at høre nærmere om udskiftning af køkken. Servicecentret kan også give dig et overslag på, hvad det koster om måneden at få foretaget de ønskede udskiftninger.
Køkken
Følgende udgifter kan belånes (maks. 15 år):
- Nedbrydning af eksisterende køkkenelementer
- Opsætning af nye køkkenelementer, inkl. sokkel og skurelister, herunder:
- Bordplade
- Blandingsbatteri udover afdelingens andel
- Køkkenvask (enkelt eller dobbelt) udover afdelingens andel. Ved valg af underlimet vask skal blandingsbatteri placeres på væg
- Belysning under overskabe
- Stænkpanel eller glasvæv på væg under overskabe
- Opsætning af fliser
- Ekstra el-kontakter
- Arbejdsløn
- El-arbejde, maks. 4.500 kr., inkl. moms betales af afdelingen
- Murer-arbejde, maks. 1.200 kr., inkl. moms betales af afdelingen
- VVS-arbejde, maks. 1.200 kr., inkl. moms betales af afdelingen
Afdelingens andel kan maks. udgøre 5.000 kr., inkl. moms.
Kontakt driftsafdelingen om beløbsstørrelsen.
Indbygningsovn og induktionskogeplader
Det er tilladt at installere indbygningsovn og induktionskogeplade i forbindelse med køkkenudskiftning. I de afdelinger, hvor afdelingen står for hårde hvidevarer, sker det mod en engangsbetaling på 1.500 kr. Det er et krav, at det komfur som står i boligen mindst er tre år gammelt. Hvis du ønsker det, må du selv beholde/sælge det eksisterende komfur. Til gengæld skal du lade indbygningsovnen og induktionskogepladen blive, når du en gang flytter fra boligen. Giv besked til køkkenfirmaet, hvis du ønsker indbygningsovn og induktion.
Bemærk at der er forskel på, hvorvidt der er komfur/ovn i boligen ved indflytning, alt efter hvilken afdeling boligen ligger i.
Amerikanerkøleskab
Det er tilladt at installere et Amerikanerkøleskab, hvis følgende overholdes: kun køleskabe med vandtank er tilladt, køleskabe der tilsluttes vand er ikke tilladt.
Vedligeholdelseskonto
- Afslibning af køkkengulv og/eller lakering
- Malerarbejde af vægge, lofter og træværk (lejere)
- Slibning og polering af terrazzogulv
Bemærk:
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få nyt køkken i afdeling 1 (grundet renovering), 8, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 28 og 30.